Om 0100101110101101.ORG aka Eva & Franco Mattes (I)
Gruppen 0100101110101101.ORG arbejder dynamisk med nettet og bruger det aktivt som et performativt rum. De har arbejdet med nettet siden 1996 og laver primært værker, der knytter an til enten at kopiere, genskabe eller remixe allerede eksisterende kulturelle materialer. Ofte er deres værker meget svære at fastholde og nogle eksisterer kun som dokumentation.
Ved at appropriere og kombinere eksisterende værker og kulturelle ikoner, udfordrer 0100101110101101.ORG de gængse tanker om forfatterskab og originalitet, der er forbundet med det at skabe kunst. De har fx direkte kopieret andre netkunstneres værker i Copies (1999) og sammensmeltet flere værker i Hybrids (1998). Disse værker viser, at der i det kulturelle landskab, og i særdeleshed på internettet, er frit lejde.
Udover sin netkunstneriske praksis laver 0100101110101101.ORG også fysiske skulpturelle værker og interventioner, der benytter sampling som metode. I disse værker sættes kendte populærkulturelle elementer, som fx Mickey Mouse eller Nike, ind i en ny kontekst. En kontekst der forvandler deres ikoniske status til noget andet. Ofte anvendes disse kontekstforskydninger kritisk. At kunstnergruppen i 1995 begyndte at stjæle små stykker fra kendte kunstneres værker på anerkendte museer rundt om i verden, belyser ganske godt gruppens måde at arbejde på. Disse ’tyvekoster’ blev for første gang udstillet i 2011 under titlen Stolen Pieces.
Eva & Franco Mattes har igennem hele deres praksis leget med identiteter, og hvordan samfund og medier opfatter identitet. Med værket Vaticano.org (1998) var de nogle af de første til at lave falske hjemmesider – såkaldte spoof-websider – i kunstens navn. Vaticano.org er en manipuleret kopi af Vatikanets officielle webside, der kommenterer på den katolske tros retningslinjer og metoder, hvor man bl.a. kan trosbekende online.
Med Second Life og andre online spil er det blevet muligt for 0100101110101101.ORG at bringe identitets-legen ind i en ny fase gennem brugen af avatarer som en slags alter egoer i de syntetiske verdener. I 1997 begyndte de at arbejde med Second Life som performance-rum i serierne Synthetic Performances og Re-enactments in Second Life (2007 – uafsluttet). I Re-enactemts in Second Life genopfører de kendte historiske performances i Second Life, hvor de forskyder det fysiske møde, der traditionelt finder sted mellem performer og beskuer. I Second Life handler folk også endnu friere, end de ville gøre i den fysiske verden.