Om Jens Wunderling & Philipp Bosch
Jens Wunderling er mediekunstner og interaktionsdesigner. Han arbejder med at skabe værker, der bruger både online- og fysiske rum / miljøer. Philipp Bosch er webudvikler og har primært arbejdet med kunstneriske applikationer og plug-ins til net og mobile enheder.
Wunderling er interesseret i de kommunikationsstrukturer, som findes på nettet og har flere gange brugt sociale medier i sine værker. I projektet Default to Public lader han Twitter-opdateringer sive ud i det fysiske rum. Dette sker i værket Tweetleak (2007), hvor en IP-printer er koblet på nettet og udprinter udvalgte tweets på en klistermærke strimmel, man derefter kan sætte op i det fysiske rum. Det samme sker i værket Tweetscreen (2007), der projicerer Twitter-opdateringer op på gavle og husmure. I begge tilfælde får den Twitter-profil hvorfra tweet’en er taget en besked på Twitter. Handlingen bryder ind i en formodet intimsfære hos nogle Twitter-brugere og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der anses for privat og offentligt rum på nettet.
Boschs arbejde med mobil-applikationer har bl.a. resulteret i applikationen West ll Ost (2011), der knytter sig an til den tyske historie og fortæller sin bruger, i hvilken del af Berlin hun / han befinder sig i – det tidligere Øst eller Vest.
Mere Jens Wunderling på nettet:
www.jenswunderling.com
www.defaulttopublic.net
www.syntop.io
Mere Philipp Bosch på nettet:
www.pb.io
www.syntop.io