Om værket: ZYX (2012)
Til Net.Specific udstillingen Communication Paths / Kommunikations stier har JODI skabt værket ZYX. ZYX er en såkaldt app – en applikation – der er et lille computer program, som kan bruges på en ‘Smartphone’.
Værket er et redskab, som leger med det interface, som app-brugere normalt kender. JODI har lavet flere versioner af ZYX, og til Net.Specific har de lavet en version 1.2. ZYX er et performance-værktøj, der får brugeren til at se og opleve sine omgivelser på en ny måde, da de skal bevæge sig efter de instrukser, som applikationen giver dem. Den får brugeren til selv at blive performer.
Til applikationen findes en webside, der både viser kode samt små illustrationer af applikationen i brug. Der er også vist en korrespondance mellem JODI og Apple App Store, der skal distribuere den. Denne udveksling viser, hvordan der findes en bestemt logik knyttet til, hvornår en applikation anses for brugbar. Her kritiserer Apple App Store ZYXs brugbarhed og måde at kommunikere med sine brugere på.
Værket er således et godt eksempel på endnu en måde, hvorpå JODI stiller spørgsmålstegn ved netværket og computerens logik. ZYX viser, hvordan forskellige former for kommunikation kan tolkes – og hvordan en ikke nødvendigvis logisk udformning af et program, kan give sin bruger nye muligheder og oplevelser.