Net Specific

Del

Communication Paths

Se projekt

Jens Wunderling & Philipp Bosch (D)

Transgression

Transgression nov

Transgression forbinder internettet og museets fysiske rum.

Close
Wunderling og bosch portræt
Del

Om Jens Wunderling & Philipp Bosch

Jens Wunderling er mediekunstner og interaktionsdesigner. Han arbejder med at skabe værker, der bruger både online- og fysiske rum / miljøer. Philipp Bosch er webudvikler og har primært arbejdet med kunstneriske applikationer og plug-ins til net og mobile enheder.

Wunderling er interesseret i de kommunikationsstrukturer, som findes på nettet og har flere gange brugt sociale medier i sine værker. I projektet Default to Public lader han Twitter-opdateringer sive ud i det fysiske rum. Dette sker i værket Tweetleak (2007), hvor en IP-printer er koblet på nettet og udprinter udvalgte tweets på en klistermærke strimmel, man derefter kan sætte op i det fysiske rum. Det samme sker i værket Tweetscreen (2007), der projicerer Twitter-opdateringer op på gavle og husmure. I begge tilfælde får den Twitter-profil hvorfra tweet’en er taget en besked på Twitter. Handlingen bryder ind i en formodet intimsfære hos nogle Twitter-brugere og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der anses for privat og offentligt rum på nettet.

Boschs arbejde med mobil-applikationer har bl.a. resulteret i applikationen West ll Ost (2011), der knytter sig an til den tyske historie og fortæller sin bruger, i hvilken del af Berlin hun / han befinder sig i – det tidligere Øst eller Vest.

Mere Jens Wunderling på nettet:
www.jenswunderling.com
www.defaulttopublic.net
www.syntop.io

Mere Philipp Bosch på nettet:
www.pb.io
www.syntop.io


Close
Transgression screen 1
Del

Om værket: Transgression (2012)

Til Net.Specific udstillingen Communication Paths / Kommunikations stier har Wunderling og Bosch skabt værket Transgression. Værket er en rumlig forskydning, der knytter et fysisk rum sammen med en webside på internettet.

Med værket Transgression ønsker kunstnerne at kommentere på det at lave netbaseret kunst og blive udstillet i en museal ramme. Derfor har værket en fysisk markør på Museet for Samtidskunst i form af en computer med skærm, hvor et webcam optager rummet og det der vises på computerskærmen på museet. Kameraets optagelser bliver vist direkte på nettet på den tilknyttede webside. På skærmen på museet kan man se det brugerskabte indhold, som er overført via websiden.

Modsat Facebooks velkendte ’like’ knap, hvor man tilkendegiver, at man kan lide noget, har man i Transgression kun mulighed for at ’dislike’ – ikke kunne lide – hvilket giver en kritisk tilgang til det brugerskabte indhold. Denne handling kan i sig selv også være en kommentar til kunstinstitutionens inklusion / eksklusion af indhold. Værket giver også et billede af, hvordan digitalt materiale er forgængeligt og kan fjernes med et enkelt klik.

Transgression bruger kommunikation i form af brugerskabt materiale på nettet, der knytter an til dialog om, hvad brugerne kan lide – og i dette tilfælde, ikke lide. Transgression har således fokus på censur og smagsdommeri på nettet. Værket introducerer også brugerskabt ucensureret materiale i et musealt rum gennem skærmen placeret på Museet for Samtidskunst.